til et kig ind i min verden
af farver og former
Med naturen som åndehul, fascineret af lyset, strukturer, overflader og de mange farver og nuancer.
I vinterperioden 2001-2002 opholdt jeg mig på Engelsholm Kunst Højskole.
Her blev jeg meget inspireret, ikke mindst af en dygtig lærer – Tove Andreasen, men også af selve stedet – den smukke natur og det gamle “slot”. Jeg havde maleri, keramik og kold glas som mine hovedfag.
Jeg har i en periode arbejdet som jordemoder, hvor der var mange indtryk, følelser og oplevelser der blev bearbejdet via pensler og farver. Jeg har sidenhen uddannet mig til læge. Udarbejdelsen af malerier og keramik, varierer i forhold til inspiration, energi og ren Laila tid.
Jeg bestræber mig på en mindfull hverdag, hvilket også kommer til udtryk i mine værker.
Jeg ved aldrig på forhånd hvad jeg maler – men lader mig rive med af farverne og stemningen som er omkring mig på det givne tidspunkt.
Jeg maler i mange lag og får derigennem nogle spændende overflader. Samtidig med at jeg maler abstrakt, er mine billeder ofte fyldt med mere eller mindre synlige dyr, mennesker eller blomster.
Jeg synes det er vigtig at man kan gå på opdagelse i billedet og blive ved med at se på det og finde noget nyt.
I mit mini keramik værksted formgives der ud fra stemninger, jeg ser hvor leret leder mig hen og nyder processen. Hvert et værk er enestående. Jeg kan lide at kombinere skulptur med funktion og arbejder primært i stentøjsler.
Tak for din interesse, jeg håber at du har fundet inspiration på siden
Kærlig Hilsen
Laila Dahl
Hareskovby, 3500 Værløse
40417480
Copyright @ All Rights Reserved